Jeg har skrevet lidt om hvorfor jeg valgte bogen på facebook, men opsummerer lige:
- Det skulle være en bog, der havde fået elendige anmeldelser
Jeg ville også finde en bog, der:
- Ikke var skrevet af en mand
- Er en bestseller og har en stor fanbase
- Ikke er science fiction
- Ikke var på min TBR og som jeg ikke havde læst
Jeg ville også gerne læse en bog, der var mere målrettet mod voksne end mod teenagepiger, for jeg synes at det teenagepiger kan lide, meget ofte får rigtig meget kritik, og jeg havde en (fejlagtig?) opfattelse af, at It Ends With Us var skrevet til voksne. Derfor endte jeg med at vælge It Ends With Us, fremfor andre jeg overvejede, eksempelvis Twilight.
Efter en del søgen på internettet fandt jeg mange anmeldelser af bogen, som trods nogen kritik (kritikken der gik igen var flade karakterer) alligevel fik ret meget ros for portrætteringen af voldelige forhold. Så der opstod et håb i mig om, at den nok alligevel ikke var SÅ dårlig.
Mine tanker om bogen:
Følelsen jeg sad tilbage med efter at have læst bogen, var primært forvirring. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at jeg ikke kunne finde nogle anmeldelser, der udelukkende var bandeord. Jeg rullede så meget øjne, at de truede med at forsvinde ind i mit kranium, og måtte regelmæssigt stoppe læsningen og skifte til en god bog i stedet, bare for at forsikre mig selv om, at der stadig fandtes gode bøger.
Ud over at jeg hader tropen med "smirking badboys," så kan jeg vitterligt ikke forstå, at det er meningen at vi skal kunne lide Ryle eller finde ham det mindste tiltrækkende.
Hvad værre er, at vi også skal finde Lily en smule interessant, eller synes at nogen af karaktererne har et fingerbøls personlighed???
Jeg tænkte undervejs, at Hoover måske prøver at lave foreshadowing af det abusive forhold ved at fremstille Ryle som utiltrækkende fra første møde, hvilket jeg synes er respektløst over for alle dem, der har været i voldelige forhold. Man går jo ikke ind i et voldeligt forhold, fordi man er tiltrukket af vold og grænseoverskridende adfærd - man gør det jo fordi man finder ANDRE kvaliteter i den person tiltrækkende.
NOPE - det er åbenbart meningen, at vi skal finde Ryle tiltrækkende på grund af hans adfærd, ikke på trods af den.
En opremsning af Ryles kvaliteter, dér hvor vi skal finde ham tiltrækkende:
- Lækker
- Rig
- Læge
- Voldelig over for stole
- Bruger kvinder for at tilfredsstille sine lyster (hvilket han siger ved første møde)
- Hundser rundt med Lily (fra første møde og resten af bogen)
- Ryger sig skæv
- Tigger om sex på sine grædende knæ
- Stalker hende og møder op ved hendes dør
- Befamler hendes ankel
- Får et hysterisk anfald, da hun møder op til hans søsters fest med en mand
- Laver en scene til sin søsters fest
- Løfter Lily da hun forsøger at slippe væk, og nægter at lade hende forlade hans værelse
- Er god til sex
Mangel på agens:
Lily har nul agens. Ud over at mændene i hendes liv konstant løfter hende, flytter på hende, tager ting ud af hendes hænder, hundser rundt med hende og dikterer alt hvad hun gør (hvilket hun åbenbart synes er fint - jeg kender ingen kvinder, der ikke ville blive stiktossede over det), så får vi intet at vide om hendes liv, når der ikke er en mand i centrum. Hoover springer let hen over måneder af hendes liv, for at komme hen til næste Ryle/Atlas øjeblik.
Supporting actors:
Hoover synes at sætte lighedstegn mellem traumer og personlighed, når det kommer til Lily, Atlas, Ryle og Allysa.
Jeg fandt det dog realistisk, at den heteroseksuelle Lily bruger sin gay-best-friend (som vi ikke har hørt om før, og som vi ikke hører om siden) som en prop til festen. Jeg tænker at grunden til at han ikke skrider ind, da Ryle bortfører Lily efter at have været hysterisk og aggressiv, er fordi han godt ved, at Lily bruger ham som dekoration, og hader hende.
Den eneste scene jeg godt kunne lide i bogen, var første gang Ryle var voldelig. Det med at han skubbede hende, fordi hun grinede og han var gal, syntes faktisk at være en smule realistisk. Da jeg læste bagerst i bogen, skyldtes det så også, at det var en reel oplevelse Hoovers mor havde haft.
Nå, jeg vil ikke bruge mere tid på at skrive om bogen (jeg har vist allerede brugt for meget), så hvis jeg skal give den en officiel star-rating, vil jeg sige 1 stjerne. Skulle aldrig have været skrevet.
Skal jeg nævne en bog, den minder mig om, ville jeg sige nogle Anne Rice bøger jeg engang læste. Der var alle karaktererne også uforklarligt rige, smukke og perfekte og havde ingen personlighed.
Jeg fortryder, at jeg ikke valgte Twilight i stedet. De skulle i det mindste være en smule underholdende undervejs.